2024
Skumringstime, Hadsund
11. november kl. 19.00, Hadsund Bibliotek
Mandag den 11. november vil langt over 100.000 mennesker mødes til Skumringstime i flere end 2.000 byer i de nordiske og de baltiske lande. I Skumringstimen vil samme tekst blive læst op samtidig i alle byerne, og det giver en hel speciel stemning. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken tekst, der bliver læst i Skumringstimen 2024. I Hadsund er det Lone Thomsen, som er oplæser. Desuden er der musikalsk underholdning ved Anton Brink-Jensen, Hadsund, som spiller til danske sange, som vi synger sammen. Skumringstimen bliver også gennemført i Hobro.
Skumringstimen er en del af Nordisk Litteraturuge. Den omfatter også højtlæsning for børn i skoler og børnehaver under den fælles titel Morgengry. Det er Foreningen Norden i de enkelte nordiske lande, der samlet står bag Nordisk Litteraturuge. Der serveres kaffe / the og kage. Se mere om arrangementet her Skumringstime 2024.
Husk tilmelding til aftenen til Gitte Kristoffersen, kristoffersen.gitte@gmail.com. Tlf. 25 10 00 00. Tilmelding bedes gennemført senest 10. november.
Viften, Hadsund Bio 1+2, 24. november kl. 13.30
I dette humoristiske drama, instrueret af Frederikke Aspöck, undersøges danskernes kollektive hukommelsestab om magtfordelingen på De Vestindiske Øer i 1848. Her møder vi Anna og Petrine; to tætte veninder med helt forskellige levevilkår.
Entré: 100 kr for film + kaffe og kage
Mit Norge ved Leila Inga Carlsson
3. december kl. 19 i Andelen, Hadsund
Leila Inga Carlsson, Hadsund, fortæller om, hvordan Norge udviklede sig i de 37 år, hun boede og arbejdede der – om geografi, historie, natur, kultur (kunst, musik, litteratur), befolkning, sprog, politik og samfund – især i de sydvestlige dele af Norge. Jeg vil fortælle om mit møde med “Landet mod nord” – Norge eller Noreg, og hvordan det har udviklet sig i de 37 år, hvor jeg boede og arbejdede der, stiftede familie og levede mit liv, i udgangspunktet som en slags indvandrer, men efterhånden integreret som vanlig norsk borger, siger Leila Inga Carlsson.
Leila Inga Carlsson er født og opvokset på Bornholm i et område med dengang fredet natur. Hun blev student fra Rønne Statsskole. Derpå rejste hun til Ribe og tog lærereksamen og arbejdede derpå som lærer i seks år i Ribe. Hun flyttede derpå til Vestlandet i Norge, hvor hun boede og arbejdede i 13 år, og derpå i Sørlandet i Kristianssand i 24 år.
Begge steder havde Leila Inga Carlsson ansættelse i skolen og i PPR tjenesten som specialpædagog og lekotekleder. (PPR betyder Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og lekotekleder betyder leder af afdeling for børn, som er henvist til PPR.) Desuden startede jeg som projektleder for undervisning af to-sprogede fra mange lande, fortæller Laila, og fortsætter: Sideløbende tog jeg diverse videreuddannelser for lærere. Jeg har haft vejledning og undervisning i børnehaver og på hele grundskoleforløbet , dvs. elever fra 6 til 15 år. Entré: 60 kr for medlemmer – 120 kr for ikke – medlemmer – for foredrag + kaffe / the og kage.
Husk tilmelding til aftenen til Gitte Kristoffersen, kristoffersen.gitte@gmail.com. Tlf. 25 10 00 00. Tilmelding bedes gennemført senest 2. december.
Foto: Leila Inga Carlsson. Fotograf Lisbeth Roth
Dilemmaernes skueplads: En filmisk rejse gennem de skandinaviske monarkiers historie
14. oktober kl. 19, Kulturcenteret Hadsund
Hvordan hænger de skandinaviske kongehuse sammen i nyere tid og historisk? Hvad er deres forhold og forbindelser – og hvorfor interesserer vi os så meget for hinanden? OG – Hvordan bliver de forbindelser portrætteret på film? De moderne skandinaviske monarkier repræsenterer en række fascinerende paradokser. Hvorfor fungerer de så godt i så stærke demokratier som de nordiske? Hvorfor bruges monarkiet til at formidle en fællesskandinavisk historie i tre lande, som samtidig bruger monarkiet til at forme deres egen nationale identitet?
De skandinaviske monarkier har i høj grad tilpasset sig demokratiet. En stor del af denne forklaring skyldes mediedækningen. I løbet af det 20. århundrede er monarkierne i stadigt højere grad blevet folkets eje, bl.a. fordi de er blevet vist på film.
Som en del af projektet Norden På Film inviterer dette foredrag på en rejse gennem de skandinaviske kongehuses nyere historie præsenteret gennem videoklip fra de film, som har bidraget til at føre monarkierne ind i moderne tid.
Opnå indsigt i de familiære, politiske og historiografiske forbindelser mellem de skandinaviske kongehuse. Ikke mindst de paradokser, der opstår, når tre lande på én gang former national identitet og panskandinaviske forbindelser gennem de samme kongelige personer.
Om Line Bjerre Kristensen
Foredraget holdes af Line Bjerre Kristensen, lektor og cand. mag. i historie med speciale i kongehushistorie. Line specialiserer sig især i monarkiernes udvikling i den demokratiske tidsalder og de narrativer om monarkiet, som formes i medierne og historieskrivningen. Hun er en anerkendt stemme inden for feltet og bruges bredt af nyhedsmedierne til at analysere og forklare de historiske perspektiver på monarkiet. Læs meget mere her: Foromtale de nordiske kongehuse.
Husk tilmelding – senest 13. oktober
Aftenen er resultat af et samarbejde om Norden på film mellem Foreningen Norden og Det Danske Filminstitut. Husk tilmelding til aftenen til Gitte Kristoffersen, kristoffersen.gitte@gmail.com. Tlf. 25 10 00 00. Tilmelding bedes gennemført senest 13. oktober.
Entré: 60 kr for medlemmer – 120 kr for ikke medlemmer
2. september: Jim Lyngvild: Vikinger og Asatroen
Vikinger i fredelige hverdage hjemme i de nordiske lande, i erobringer og krige i det meste af Europa, samt på opdagelser til Amerika og Tyrkiet. En hverdag med handel, håndværk og slaveri, men hvor “Asatro” – med tilbedelsen af de nordiske guder, kæmper og forfædre – var et betydningsfuldt element for datidens nordboere. Multikunstneren Jim Lyngvild vil 2. september kl. 19.00 tage os med på en gigantisk rejse i tid, rum og tro.
Tid: Vikingetiden fra 800 til 1050 – altså for 975 til 1225 år tilbage i tiden.
Rum: Fra deres hjemegne i Danmark, Norge og Sverige rejste de ud især til England og Irland, men også til langt fjernere mål. Via Rusland og Ukraine nåede de til Konstantinopel nu Istanbul i Tyrkiet. Sydpå drog de til Tyskland og Frankrig med belejring af Paris, og via Gibraltar til Italien. Mod vest til de nordatlantiske øer, bosættelser på Island og Grønland og herfra til Amerika.
Tro: Asatro med de nordiske guder var religionen, indtil den blev erstattet af kristendommen i slutningen af vikingetiden. Harald Blåtand kristnede Danmark. Men det tog nok længere tid end dåb af en konge.
Jim Lyngvild fortæller os om Vikinger og Asatroen mandag den 2. september fra kl. 19.00.
Det sker i Salen i Hadsund Kulturcenter. Entre: 100,- kr. + et administrationsgebyr på ca. 8 kr. Billetter købes på Place2book, som nås via dette link:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/dz1k2razuu ELRO-Fonden sponserer og gør det dermed muligt for os at gennemføre dette arrangement på en af årets ELRO-Dage. Alle er velkomne, Læs mere i Jim Lyngvild-foromtale.
Nordjyllandskredsens sommerudflugt til Fyrkat og Mariager lørdag den 31. august
Alle medlemmer af de 7 nordjyske afdelinger af Foreningen Norden er meget velkomne til at deltage i Nordjyllandskredsens sommerudflugt lørdag den 31. august. Medlemmer i afdelingen Randers-Langå er også inviterede. Fyrkat – Borgruinen og Vikingegården – samt Mariager Kirke og Kloster, der er det mest nordiske, vi har i Mariagerfjord Kommune, bliver mål for udflugten.
Se program for dagen mm i vedlagte foromtale: Kredsens-sommerudflugt.pdf
Pris for deltagelse: 300,- kr. pr. person inkl. entre til Fyrkat og frokost på Fyrkat samt kaffe og kage på Cafe Salt i Mariager. Rundvisningen på Fyrkat dækker Nordjyllands Museum.
Nordjyllandskredsen betaler for guidning i Mariager Kirke og Kloster.
Tilmelding og betaling senest 10. august
Tilmeld venligst din / jeres deltagelse i turen til Fyrkat og Mariager til kredsens kasserer, Gorm Houlberg, tlf. 21 49 78 40, mail: Gorm Houlberg
Betal venligst for Kredsudflugt Mariagerfjord på MobilPay nummeret 6501CZ.
Forfatterbesøg fra Norge om Skogsfinnerne og Finnskogen
Alle interesserede indbydes til en aften om Skogsfinnerne og Finnskogene i Norge tirsdag den 30. april kl. 19. i Andelen på Storegade 44 i Hadsund. Læs meget mere herom i vedlagte foromtale på fem sider pdf. Skogsfinnerne er efterkommere af fattige finner, som i 1600-tallet udvandrede fra Finland og slog sig ned i de store skove på grænsen mellem Norge og Sverige nær byen Kongsvinger i Norge.
Forfatteren Britt Karin Larsen, som er skogsfinne, har skrevet syv romaner – slægtsromaer, der dækker 300 år og er blevet rosende omtalt af anmeldere. Vores næstformand, Anette Olesen, Mariager, har aftalt med Britt Karin Larsen og guide Laila Lindberg, at de kommer og beriger os medlemmer og andre interesserede med det norske sprog og indvier os i en speciel kultur i Norge.
Laila Lindberg vil fortælle om et langt liv som guide på fjeldvandringer i området og vise billeder fra området. Forfatter Britt Karin Larsen bliver interviewet om sine bøger, en historiske rejse med Finnskog folket, hvor den første roman er “Der vokser et træ i Mustamaeg”. Husk tilmelding snarest Entre – inkl. kaffe / the + kage: 60,- kr. for medlemmer – 120,- kr. for ikke- medlemmer. Tilmeld venligst snarest – og senest 29. april hos Anette Olesen: netteo2011@gmail.com; tlf. 21 67 59 57.
Meget mere om Island og islændinge
K. Torben Rasmussen har meget mere at fortælle os om Island og islændinge, end han gjorde 6. februar
i Andelen i Hadsund, hvor han talte over emnet: Kan vi danskere lære noget af det islandske folk?
– Man kan med rimelighed sige, at det moderne Island bliver skabt i og med 2. verdenskrig. Island blev til Republikken Island i 1944. – Og nu er Island et moderne velfærdssamfund med ret store ligheder med de øvrige nordiske lande, men også med betydelige forskelle. Det siger litteraturhistoriker K.Torben Rasmussen som optakt til et nyt foredrag om det moderne Island og landets historie gennem de seneste århundreder, hvor de vigtige historiske epoker vil blive beskrevet. Efter pausen bliver der tid til at præsentere et par vigtige islandske forfattere. K. Torben Rasmussen holder sit foredrag torsdag den 4. april fra kl. 19.00 i Andelen, Storegade 44, Hadsund.
Læs meget mere her.
Foredraget arrangeres af Foreningen Norden Mariagerfjord i samarbejde med Folkeuniversitetet i Aalborg
Husk tilmelding Entre – inkl. kaffe / the + kage: 60,- kr. for medlemmer – 120 kr. for deltagere, som ikke er medlemmer. Tilmeld venligst snarest – og senest 3. april hos Anette Olesen: netteo2011@gmail.com; tlf. 21 67 59 57
Ordinær generalforsamling i Foreningen Norden Mariagerfjord
Afholdes torsdag den 12. marts 2024 kl. 19.00 i Andelen, Storegade 44, Hadsund. Se dagsorden her
Kan vi danskere lære noget af det islandske folk
– Hvad sker der dog i Island? – Hænger det hele sammen med en usædvanlig arbejdsomhed og fleksibilitet eller måske med, at der også bor alfer, nisser, gnomer og andre små folk i Island?
Med de ord indleder direktør, litteraturhistoriker K. Torben Rasmussen optakten til sit foredrag om det moderne Island og nogle af landets mange mysterier.
Læs mere herom og om foredragsholderen og hans virksomhed i vedlagte pdf her. K. Torben Rasmussen holder sit foredrag tirsdag den 6. februar fra kl. 19.00 i Andelen, Storegade 44, Hadsund. Han vil under foredraget vise billeder fra det smukke og særprægede land. Han vil også fortælle lidt om Islands historie. Og han tager lister over islandsk litteratur med til omdeling på aftenen. Husk tilmelding snarest. Entre – inkl. kaffe / the + kage: 60,- kr. for medlemmer – 120 kr. for deltagere, som ikke er medlemmer. Tilmeld venligst snarest – og senest 5. februar hos Anette Olesen:
netteo2011@gmail.com; tlf. 21 67 59 57
Alle er velkomne. Se nærmere om parkeringsmuligheder nær Andelen her.
En sprudlende aften om nordisk litteratur
Grønlandsk realisme, islandsk magi og norske mysterier: Læseinspiration til nyere nordisk litteratur: – Nordisk litteratur står stærkt lige nu, og vi skal her møde tre af de største aktuelle forfattere. – Grønlandske Niviaq Korneliussen vandt Nordisk Råds Litteraturpris 2021 for Blomsterdalen, og hun skriver stærkt og bevægende om nutidige skæbner i Grønland. – Jón Kalman Stefánsson har imponeret læsere over hele verden. Han bevæger sig ofte ind i magiske universer i sine bøger, samtidig med at man kommer med på rejse i den islandske natur. Her skal vi stifte bekendtskab med hans gennembrudsbog:
Sommerlys og så kommer natten. – Før vi slutter af med endnu en gigant: Norske Karl Ove Knausgård som med sit nyeste romanprojekt, der indledes med den mystiske Morgenstjernen, træder ad helt nye veje og bebuder nye tider for nordisk litteratur. Det siger Anne Valbjørn Odgaard som optakt til
sit foredrag i Hadsund om Litteratur i Norden i nyere tid, som vi har givet overskriften: En sprudlende aften om nordisk litteratur.Anne Valbjørn Odgaard er cand. mag. i litteraturhistorie og religionsvidenskab. Anne Valbjørn Odgaard holder sit foredrag torsdag den 11. januar fra kl. 19.00 i Andelen, Aktivitetshus Øst, Storegade 44, Hadsund. Entre – inkl. kaffe / the + kage: 60,- kr. for
medlemmer – 120 kr. for deltagere, som ikke er medlemmer. Tilmeld venligst snarest – og senest 10. januar hos Anette Olesen: netteo2011@gmail.com; tlf. 21 67 59 57.
Se pdf om arrangementet her
2023
Skumringstime i Hadsund
Mandag den 13. november mødes flere end 150.000 samtidig til Skumringstime i ca. 2.000 byer i de nordiske lande og baltiske lande samt enkelte andre lande. Skumringstimen er en del af Nordisk Litteraturuge. Den omfatter også højtlæsning for børn i skoler og børnehaver under den fælles titel Morgengry. Det er Foreningen Norden i de enkelte nordiske lande, der samlet står bag Nordisk Litteraturuge. Se mere herom på næste side og på: https://www.nordisklitteratur.org/da/
Skumringstimen i Hadsund holdes mandag den 13. november fra kl. 19.00 i Andelen, Aktivitetshus Øst, Storegade 44, Hadsund. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage. Det er Lone Thomsen, som er oplæser. Desuden er der musikalsk underholdning ved Anton Brink-Jensen, Hadsund, som spiller til danske sange, som vi synger sammen. Deltagelse – inkl. kaffe / the – er gratis, men tilmeld venligst senest 12. november hos Anette Olesen: netteo2011@gmail.com; tlf. 21 67 59 57.
Læs mere om skumringstime i Norden og arrangementet her
Tag med på en musikalsk rejse til de nordiske lande den 24. oktober i Hadsund
Du / I inviteres hermed til en stor musikalsk oplevelse, når Skørpingkoret giver os koncerten Nordiske sange og viser i Hadsund Kulturcenter tirsdag den 24. oktober fra kl. 19.00.
– Koncerten tager publikum med på en musikalsk rejse i Norden. Med bred pensel maler koret et broget billede af de nordiske lande – under ledelse af dirigent Søren Rasmussen, hedder det i vedlagte foromtale af koncerten på tre sider pdf. Den aften får du / I mulighed for også at bruge jeres egne stemmer, da flere sange bliver sunget som fællessang af kor og publikum.
Koncerten er for alle interesserede voksne – i alle aldre. Alle er velkomne. Entré for koncerten betales ved indgangen: 50,- kr. for medlemmer, 75,- kr. for ikke-medlemmer.
Drikkevarer kan købes før koncerten. Husk venligst tilmelding senest 23. oktober hos Anette Olesen: netteo2011@gmail.com – tlf. 21 67 59 57.
Foredrag: Det nordiske samarbejde og Foreningerne NORDEN af generalsekretær Christian Lagoni
Generalsekretær Christian Lagoni, Foreningen NORDEN, fortæller om Det nordiske samarbejde og Foreningerne NORDEN mandag den 14. august kl. 19.00 i salen i Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2 – 4 Hadsund – med Foreningen Norden Mariagerfjord som arrangør. Læs meget mere her. Alle interesserede er velkomne.
Entré for foredrag + kaffe og kage: 50 kr., der betales ved indgangen. Alle deltagere bedes venligst tilmelde sig snarest og senest 13. august hos Anette Olesen tlf. 21 67 59 57.
Nordiske sange og viser med Skørpingkoret
Koncert med Skørpingkoret tirsdag den 24. oktober kl. 19.00 – 20.00 i salen på Hadsund Kulturcenter. Se mere herom på Kulturfjorden
Skumringstime i Hadsund
Skumringstime bliver i år gennemført mandag den 13. november kl. 19.00 i det nye Aktivitetshus Øst på Storegade i Hadsund. Lone Thomsen læser den udvalgte tekst, og Anton Brink-Jensen leverer musikken til fællessang den aften. Se mere herom på Kulturfjorden
Det moderne Sverige gennem 500 år, festforelæsning med historiker Lars Hovbakke Sørensen
– Sverige er et af de lande, vi har mest til fælles med, mener de fleste danskere. Både med hensyn til mentalitet, velfærdsstat, ligestilling, den protestantiske tradition og mange andre ting.
– Derfor markerer vi også gerne svenskernes 500-års jubilæum som en selvstændig nation sammen med dem her i jubilæumsåret. – Også selv om det var os, de i sin tid løsrev sig fra. Det siger historikeren Lars Hovbakke Sørensen som optakt til sin festforelæsning. Den 6. juni 2023 er det præcis 500 år siden, at Sverige løsrev sig fra Kalmarunionen og de danske kongers overherredømme. Det blev begyndelsen til skabelsen af det moderne Sverige. 6. juni er således den svenske nationaldag. Svenskerne vil fejre begivenheden gennem hele 2023. Hør Lars Hovbakke Sørensens spændende og underholdende festforelæsning om Det moderne Sverige i 500 år, torsdag den 8. juni kl. 19.00 i Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2 – 4 Hadsund. Alle interesserede er velkomne. Entré for foredrag + kaffe og kage: 50 kr. for medlemmer – 100 kr. for ikke-medlemmer – betales
ved indgangen. Tilmelding snarest og senest 6. juni hos Anette Olesen; tlf. 21 67 59 57. Læs meget mere her Det moderne Sverige i 500 år
En aften om Finland og finnerne
Mandag den 8. maj kl. 19.00 kan du få masser af oplysninger om Finland og finnerne – vore stolte og stærke frænder mod øst samt se en masse flotte billeder fra ”de 1.000 søers land”.
Det er danske Micke, som har levet og arbejdet i Finland siden 1975, som fortæller og viser sine flotte fotos.
Det sker i Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2 – 4 Hadsund. Se meget mere her.
Husk tilmelding snarest og senest 7. maj.
Ordinær generalforsamling, d. 9. marts i Hadsund
Se mere om generalforsamlingen under Om os
Drama langs Ishavet – foredrag d. 20. marts i Hadsund
Mandag den 20. marts får du mulighed for at høre og se mange stærke billeder fra Norge og især Finmark i det nordligste Norge langs Ishavet under 2. Verdenskrig. Antropolog Ivan Bæhr fortæller om: Drama langs Ishavet – den glemte krig i Finmark. Det sker i Salen på Hadsund Kulturcenter mandag den 20. marts kl. 19.00. Læs meget mere om foredraget på de fem sider i vedlagte pdf. Alle interesserede er velkomne til mødet med Ivan Bæhr. Entré for foredrag + kaffe og kage: 50 kr. for medlemmer – 100 kr. for ikke-medlemmer.
Tilmeld dig snarest og senest 19. marts på mail eller telefon til Lisbeth Roth tlf.: 53 80 34 78.
Union eller undergang – foredrag d. 20. februar i Hadsund
Danmark kunne i 1800-tallet være blevet delt mellem Sverige og Tyskland, så jyder var blevet tyskere, og øboer var blevet svenskere. Vi kunne også være blevet skandinaver i en union mellem Danmark, Norge og Sverige. I deres bog “Union eller undergang – kampen for et forenet Skandinavien” fortæller historikerne Rasmus Glenthøj og Morten Nordhagen Ottosen om en hidtil underbelyst periode i den fælles nordiske historie. “Det er et forløb, der blandt andet involverer krig, hemmelige forhandlinger om en nordisk union, planer om statskup og bortførelse af den danske kongefamilie”, fortæller de to forfattere i en artikel på videnskab.dk. Bogen er resultatet af ti års forskning.
Kom og hør den ene af forfatterne fortælle om den dramatiske periode, når Rasmus Glenthøj gæster Hadsund Kulturcenter mandag d. 20. februar . Alle med interesse er velkomne. Det koster 50 kr. for medlemmer at deltage / 100 kr. hvis du endnu ikke er medlem. Tilmeld dig senest 19. februar hos Lisbeth Roth på lisbeth@roth-hadsund.dk Læs meget mere om arrangementet her
2022
Jul i de nordiske lande – 1. december i Hadsund
Foreningen Norden Mariagerfjord indbyder alle til en aften om Jul i de nordiske lande i den julesmykkede opholdsstue i Hadsund Roklub, Thygeslundvej 9, Hadsund, Torsdag den 1. december 2022, 19:00-22.00. Udvalget, som arrangerer aftenen, arbejder nu hårdt med udsmykning og med indsamling af oplysninger, så de kan fortælle om tro, overtro, traditioner, julemad, julebag, gaver, julefrokoster, juleudsendelser, udsmykning og julesalg. Vi serverer gløgg og æbleskiver, og deltagerne kan købe andre julelækkerier.
Entré: 30 kr., 50 kr. for ikke medlemmer. Tilmeld venligst til Lisbeth Roth på 53 80 34 78 eller lisbeth@roth-hadsund.dk
Skumringstime i Hadsund og Hobro 14. november
Når det er mørkest i de nordiske lande, tænder vi lys og læser højt for voksne. Hadsund Kulturcenter er et af de næsten 2.000 steder i de nordiske og de baltiske lande, hvor der samtidig bliver læst
samme tekst op for at markere Skumringstimen, mandag den 14. november. Årets tekst til Skumringstimen er to kapitler af Bogen Åleevangeliet: Historien om verdens mest gådefulde
fisk, der er skrevet af Patrik Svensson. Han benytter bl.a. egne oplevelser som dreng sammen med sin far i den skånske natur i sin fortælling om den truede ål. I Hadsund er det Lone Thomsen, Hadsund, som er oplæser. Desuden er der musikalsk underholdning ved Anton Brink-Jensen, Hadsund, som spiller til danske sange, som vi synger sammen. I Hobro holdes Skumringstimen på biblioteket, hvor Lise Rosendahl læser op, og der er musikalsk underholdning med Bent Selchau og Egon Nielsen, som er arrangører.
Skumringstimen er en del af Nordisk Litteraturuge. Den omfatter også højtlæsning for børn i skoler og børnehaver under den fælles titel Morgengry. Det er Foreningen Norden i de enkelte nordiske lande, der samlet står bag Nordisk Litteraturuge. Se mere herom: https://www.nordisklitteratur.org/da/
Skumringstimen i Hadsund gennemføres mandag den 14. november fra kl. 19.00 i Hadsund Kulturcenter, Kirkegade 2-4, Hadsund. Alle er velkomne. Det er gratis at deltage.
Vi serverer kaffe og kage. Derfor bedes I tilmelde jer hos Lisbeth Roth: lisbeth@roth-hadsund.dk tlf.: 53 80 34 78.
Anders Agger fortæller om Norden
– Jeg blev overvældet af Norden, sagde Anders Agger til tidsskriftet Nordiske om tv-serien Anne og Anders i Norden, der blev vist på DR-TV i efteråret 2021. Torsdag d. 1. september kommer Anders Agger til Hadsund Kulturcenter, hvor han vil vise billeder og fortælle meget mere fra rejsen i de nordiske lande og om møderne med vore nordiske naboer.
Alle er velkomne til arrangementet. Billetter koster 75 kroner + billetgebyr og kan købes her
Se mere om arrangementet her
Besøg den nordiske koncern, der omsætter 2 mia. æg årligt
Torsdag den 2. juni kl. 16.00 mødes vi hos DAVA Foods, Fabriksvej 6, Hadsund.
DAVA Foods er markedsleder i de nordiske lande, hvor koncernen sælger hvert tredje æg – to milliarder æg om året.
DAVA-Foods driver 11 ægpakkerier og -fabrikker i Norden og i Estland. Koncernen har 300 medarbejdere, og den arbejder med seks sprog, fire forskellige valutaer og når ud til 28 mio. forbrugere.
Om dette og meget mere fortæller administrerende direktør Ivan Noes, DAVA Foods, når vi mødes. Alle er velkomne, det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig, læs mere her
Hør om Grønlands historie, sagn og myter, samt oplevelser og se flotte film og fotos
Steen Madsen fortæller fra sin tid i Grønland. 18. maj kl. 19 i Hadsund Kulturcenter. Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her
Troels Jensen fortæller og viser fotos om Islændinge og Island
19. april kl. 19 i Hobro Medborgerhus. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her
Program for arrangementer i 1. halvår 2022
Hør om Island og islændinge, se film, fotos og hør fortællinger fra Grønland og kom med på besøg på Hadsundvirksomheden DAVA Foods, som er størst i Norden inden for æg. Se hele programmet for årets første halvdel her
__________________________________________________
2021
Program for arrangementer i 2. halvår 2021
Vi har desværre måttet aflyse / udskyde forårets arrangementer på grund af corona, men er nu klar med program for det kommende halvår.